SE Blue Renewables
PFA Pension og energikoncernen SE investerer 760 mio. kr. i landvindmøller, der er placeret rundt om i landet og overtager dermed ejerskabet til 256 vindmøller, med en samlet effekt på 210 MW. Købet er SE og PFA Pensions første i et nyt joint venture, der hedder SE Blue Renewables. Ambitionen er klar: At blive markedsleder på landvindmøller i Danmark og i udvalgte nabolande.
272 vindmøller spredt rundt i landet. Godt 250 på land og resten placeret i kystnære vindmølleparker. Det er, hvad SE og PFA netop har investeret 760 mio. kr. i gennem deres nystiftede joint venture, SE Blue Renewables. Møllerne er erhvervet fra DONG Energy og har en total kapacitet på 185 MW. De er alle i funktion i dag og udgør nu den første store investering i en markedsoffensiv, der skal gøre SE og PFA Pension til markedsledere på landvind. Udover møllerne fra DONG Energy skyder SE også sine 9 landmøller med en samlet effekt på ca. 25 MW ind i SE Blue Renewables.
SE Blue Renewables
Cargovej 12
4840 Nørre Alslev
Niels Hermansen